Kaffegal i Aarhus: 13 tidligere ansatte anklager café for mobning
Café Kaffegal er i årevis blevet fremhævet for at få psykisk sårbare tilbage til arbejdsmarkedet. Tidligere ansatte anklager Kaffegal for mobning - og Aarhus Kommune for at vende det blinde øje til
Foto: TV2 Østjylland
En café, som både byens borgmester Jacob Bundsgaard (S), Thomas Medom (SF) og socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har promoveret ved at stå sammen med den sociale iværksætter og daglige leder Brian Sørensen.
Det fortæller TV2 Østjylland .
Cafeen er blevet fremhævet som et foregangssted. En socialøkonomisk virksomhed, hvor fokus på økonomi er erstattet af et mere nobelt formål: at få psykisk sårbare, der af forskellige grunde er endt på overførselsindkomst, tilbage til arbejdsmarkedet. En del af dem har været tjenere. Andre har stået i køkkenet og tilberedt mad til gæsterne.
De er 13 tidligere ansatte i alt, der har været ansat i skåne- eller fleksjob. 11 kvinder og to mænd. Siden 2010 og frem til i dag har der været ansat 47 medarbejdere i Café Kaffegal med løntilskud fra Aarhus Kommune.
Mange kom til cafeen efter en svær tid med depressioner, stress, angst og andre psykiske lidelser. Af samme grund er langt de fleste også førtidspensionister, som har været ansat i skånejob med løntilskud.
- Jeg troede, at Kaffegal kunne få mig tilbage på arbejdsmarkedet og ud af min førtidspension. I stedet fik jeg et slag i hovedet, og i dag har jeg ikke noget arbejde, siger Elisabeth Genefke til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun var en af de første, der blev ansat på Kaffegal tilbage i 2010. Hun var der i et par år. De andre er alle blevet ansat senere, men de ville ønske, at det aldrig var sket.
Gruppen af tidligere ansatte fortæller historier om mobning, udelukkelse og om at blive sat til stressende opgaver.
Historierne går igen i undersøgelser, som Aarhus Kommune selv har foretaget - men ikke handlet på: ”Tidligere ansat skånejobber har oplyst over for jobcentret, at Brian Sørensen direkte tyranniserer de ansatte og ikke tager hensyn til skånejobbernes særlige behov.”
Ann Sørensen er uddannet kok, men fik kroniske gigtsmerter og gik siden ned med langvarigt stress. Hun havde tænkt fleksjobbet på Kaffegal som en blid vej tilbage til restaurationsbranchen.
- Jeg måtte ikke have noget stress omkring mig, og det var kun meningen, at jeg skulle være backup i køkkenet og gøre klar til andre. Den første uge gik det også fint, men jeg fik hurtigt flere og flere opgaver af Brian. Til sidst endte jeg med at have ansvaret for maden til op imod 80 gæster. Det var forfærdeligt, siger Ann Sørensen.
Et skånejob er anderledes end et almindeligt job. Lønnen er lav – ofte under 50 kroner i timen.
Aarhus Kommune betaler mere end halvdelen af lønnen, men til gengæld skal virksomheden så også tage hensyn til den ansattes arbejdsevne og vise skånehensyn.
Men ifølge gruppen af tidligere medarbejdere på Kaffegal, tog cafeens bestyrer Brian Sørensen på ingen måde hensyn til de ansattes skånebehov.
- Han var fuldstændig ligeglad med den slags ting. Der var ingen skånehensyn dernede overhovedet, siger Josefina Simonsen, som var køkkenassistent på Kaffegal fra 2014 til 2015.
Café Kaffegal ligger på Nørregade i Aarhus C, og der er ofte fyldt godt op ved bordene, for Kaffegal arbejder tæt sammen med Sweetdeal og andre portaler, hvor man kan få tilbud og rabatter på cafeens mad.
Desuden er det et sted mange virksomheder og politikere gerne vil frekventere sammen med gæster for at støtte socialøkonomien.
- Det var helt vildt, hvad han kunne få ind af gæster, fortæller Vinnie Lund, der var ansat i et skånejob som tjener på Kaffegal i tre år frem til efteråret 2016.
Hun fortæller, at caféen ofte havde mange flere gæster, end de ansatte kunne håndtere.
- Nogle gange havde vi to gange 30 gæster inde på cafeen fra klokken 11.00 til klokken 14.00. Det var alt for mange, og vi kunne ikke styre det. Opvasken sejlede, og det hele var et stort kaos. Ofte kunne vi heller ikke få lov til at holde pauser, fordi der var travlt, siger Vinnie Lund og fortsætter:
- Det var værst, når Brian var der, for han var lidt som en slavepisker, der aldrig gav os ro. Men jeg havde det godt med mine andre kollegaer, og det var nok også derfor, at jeg blev der så længe.
De 13 tidligere ansatte på Café Kaffegal har historier om folk, der er blevet behandlet dårligt eller ligefrem mobbet ud af arbejdspladsen. Nogle fordi de ikke kunne bruges - andre fordi de sagde chefen imod, siger flere af de psykisk sårbare. Skånejob er frivillige, og derfor kunne de ansatte vælge at sige deres job op uden at blive trukket i eventuelle ydelser. I dag har de 13 tidligere ansatte selv svært ved at forklare, hvorfor de ikke sagde op eller sagde fra noget før.
- Det er jo også det, som er satans ved de her psykiske lidelser. Der går lang tid, før man reagerer, som en normal person ville gøre. Responstiden er længere, siger Per Jensen.
Aktindsigter i både Aarhus Kommune og Favrskov Kommune, der begge har sendt mennesker i skånejob hos Kaffegal, viser da også, at flere af de ansatte skånejobbere har fortalt, at de føler sig manipuleret af Brian Sørensen. Blandt andet med løfter om fastansættelser og frygt for at svigte deres kollegaer.
I en aktindsigten fra Aarhus Kommune ligger der en advarsel fra Favrskov Kommune. Her beskriver en jobkonsulent et møde med en psykisk sårbar, der ikke længere ville arbejde på Kaffegal:
'XXX fortæller, at Brian har fortalt WWW, at hvis nogen laver fejl, skal hun sætte dem til at gøre rent som straf.'
'WWW havde låst sig inde på toilettet og græd i telefonen. Hun fortæller, at Brian har skældt voldsomt ud på hende, og at hun var bange for at komme ud fra toilettet.
Spørger man Iben Nørup, der forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet ved Aalborg Universtiet, bør man som arbejdsgiver og socialrådgiver være ekstra opmærksom, når udsatte borgere på arbejdsmarkedet åbner munden. De finder sig nemlig ofte i mere end raske personer gør på arbejdsmarkedet.
- De føler, at det er deres sidste chance for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Når man hører de her menneskers historie, så er det helt tydeligt, at det har givet dem et håb. Det har givet dem et håb om, at de måske på sigt kan komme tilbage til et normalt liv og et liv, hvor sygdommen ikke fylder så meget, siger Iben Nørup.
Josefina Simonsen kan tydeligt huske sin sidste dag på caféen.
- Jeg havde en dårlig skulder og måtte ikke bære noget tungt. Det vidste Brian godt, men alligevel bad han mig om at gå ned og handle i Føtex i Guldsmedegade. Jeg skulle købe 16 liter mælk, 9 halve liter fløde og en masse andet. Jeg turde ikke sige nej.
Kollegaen, Per Jensen, var også på vagt den dag og kan godt huske episoden.
- Hun var væk længe, og da hun endelig kom tilbage, gik Brian ud i gården for at ryge. Han talte ikke til hende, og så begyndte hun at græde. Hun var helt knust. Jeg sagde, at jeg syntes, hun skulle gå hjem, og det gjorde hun så.
Josefina Simonsen sendte en SMS til Brian Sørensen og skrev, at hun ikke kunne komme mere på grund af den behandling, hun havde fået. En SMS, som ifølge Per Jensen, blev læst op i køkkenet på Kaffegal.
- Brian læste den højt foran os alle sammen og sagde, at han betragtede det som en opsigelse. Jeg kan huske, at jeg tænkte: 'Det var da noget mærkeligt noget at gøre. Sådan kan man da ikke behandle sine ansatte', siger Per Jensen.
Maybritt Nielsen, der var tjener på Kaffegal fra 2011 til 2013, fortæller om et julearrangement, hvor hun var på vagt sammen med en ung fyr. Den unge mand havde det virkelig skidt, fortæller hun, og det hele skulle foregå i et stille og roligt tempo.
- Jeg kan huske, at jeg dagen efter gik til Brian og sagde, at vi skulle passe på ham, fordi han ikke havde det særlig godt. Men Brian satte ham bare op i timer, fortæller Maybritt Nielsen og fortsætter.
- For der var ikke noget manisk over ham, sagde Brian. Han var bare sløv som en skildpadde, og om jeg ikke kunne høre, hvordan han slæbte sine fødder hen over gulvet.
Det endte, ifølge Maybritt Nielsen, med, at hendes kollega blev indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov.
- Vi var nogle, der tog ud for at besøge ham, men foreningen ville ikke engang give penge til en blomst. Det var der ikke penge til.
Der er i dag 15 ansatte i skånejob hos Café Kaffegal. Brian Sørensen oplyser til TV2ØSTJYLLAND, at han ikke kan genkende kritikken. I et interview henviser han til, at foreningen har en grøn Smiley af Arbejdstilsynet.
I dag siger han til TV2 ØSTJYLLAND, at de seneste to trivelsrapporter, som foreningen selv har udarbejdet 'indikerer, at medarbejderne vurderer, at arbejdsmiljøet er tilfredsstillende, hvilket også kan ses på sygefraværet.'
- De fleste medarbejdere i Kaffegal været ansat i mere end fem år, vi har særoverenskomst med 3F, som altid indgår vejledende i forbindelse med personalespørgsmål og derudover har foreningen to ansatte på særlige vilkår som er folkevalgt som arbejdsmiljørepræsentanter, siger Brian Sørensen.
Hvorfor tror du så, at vi kan høre disse historier fra kommunens egne undersøgelser og fra Favrskov Kommune, der også har interviewet deres borgere og fra folk selv?
- Det er fordi, at det er nogle klager og kritikpunkter, der kommer fra en tidligere gruppe ansatte, der første gang kommer frem i lyset i 2014, hvor vi havde snakken og møderne med Aarhus Kommune. Det er nogle sager, der er afsluttet i 2014, og det er præcis den samme gruppe tidligere ansatte, der nu kommer med de samme kritikpunkter. Det er nogle sager, der er afsluttet, og igen vil jeg gerne henvise til, at vi havde besøg af Arbejdstilsynet tilbage i 2016 begge steder, og de finder ingen anledning til at kritisere vores arbejdsforhold. Vi får grøn smiley, siger Brian Sørensen.
Hvorfor der så sent, som i december 2017, landede en klage fra en ansat på Aarhus Kommunes bord, ønsker han ikke at kommentere på.